Baggrund

Sårproblemer og deres håndtering har gennem tiderne været et lavstatusområde. Årsagerne til dette kan være mange, men problemernes ofte meget kroniske karakter medfører, at ophelingen kan være langvarig og undertiden umulig.
I 1980erne kom der en stigende fokus på sårområdet, idet der i dette tidsrum kom ny viden på området, bl.a. i Sverige og Danmark blev produceret en række doktordisputatser om sårheling, der havde et eksperimentelt grundlag, men pegede på kliniske problemstillinger. Ligeledes øgedes antallet af kliniske arbejder, der pegede på, at patienter med sår ikke blot var ressourcekrævende, men at sår også medførte en drastisk nedsættelse af livskvaliteten hos mange af disse patienter.
Dette medførte en stigende forståelse for sårpatientens problemer og har de seneste år resulteret i en øget udvikling på dette forsømte område.

Foreninger

Internationalt har det ført til dannelsen af foreninger, der specifikt vendte sig mod de klinisk sårproblemer set fra en tværfagligt synsvinkel. I USA førte den øgede fokusering på området til dannelsen af Wound Healing Society (WHS) i 1989. Foreningen fokuserer på basal og klinisk videnskab, og medlemmerne består primært af læger og forskere. I Europa blev der samtidigt dannet en videnskabelig forening: European Tissue Repair Society (ETRS). Foreningen udgiver sammen med det amerikanske WHS bladet Wound Repair and Regeneration. I 1991 etableredes den klinisk relaterede forening European Wound Management Association (EWMA).

På dette tidspunkt var der ikke fungerende foreninger i Skandinavien. Den første forening blev Dansk Selskab for Sårheling, som blev dannet i 1992. Denne blev i 1996 suppleret med en svensk forening: Svensk Sårläkningssällskab og i 1998 en norsk forening: Norsk Interessefaggruppe For Sårheling. I 2005 oprettedes Islandsk Selskab for Sårheling.

Historie

DSFS startede med ca. 30 medlemmer ved det stiftende møde i 1992. Medlemsantallet steg hurtigt, da bladet SÅR var etableret. I april 2002 rundede vi medlem nr. 1000. Medlemmerne er primært af sygeplejersker og læger, men også andre typer af sundhedspersonale som fodterapeuter, fysioterapeuter etc. Dertil kommer en række personer ansat i industrien. Foreningen har ligeledes medlemmer fra såvel Norge som Sverige, men antallet er gået lidt ned efter at de to lande selv har etableret nationale foreninger. DSFS har næsten 30 sponsorer, som er meget flittige til at udstille ved vore møder og annoncere i SÅR.





Nyeste udgivelse af SÅR, nr. 2/2009.
(Se indholdsfortegnelsen på www.saar.dk)

Webside

Med hjemmesiden er det hensigten at give et øget tilbud til vore medlemmer. Det skal henholdsvis ske med et referencekartotek til bladet SÅR, links til firmaer, andre foreninger eller til anden sårrelateret virksomhed samt åbne for en række andre aktiviteter. Disse vil give medlemmerne yderligere oplysninger om foreningen og mulighed for en dialog med andre sårinteresserede.

Fremtiden

Foreningen vil sandsynligvis i fremtiden ændre karakter fra at være en ren interesseforening til også at få medindflydelse på hvordan sårområdet skal indpasses i det Danske Sundhedsvæsen. Dette kan bedst ske som en selvstændig del i form af et ekspertområde - også kaldet et fagområde. Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital arbejder for tiden på at få sårområdet til at blive en selvstændig enhed i Sundhedssystemet. I fremtiden synes de forskellige speciale- og interesseforeninger at få mere indflydelse på denne udvikling. Derfor er der i foreningsregi nedsat et "speciale" -udvalg, der skal arbejde med disse problemer. Denne udvikling vil give foreningen mere direkte indflydelse på, hvorledes en "sårekspert" inden for de forskellige faggrupper vil kunne defineres i fremtiden. Blandt andet skal det fastlægges hvilke uddannelsesmæssige krav, der skal opfyldes for at en person kan ansættes som "sårekspert".

Samlet kan det fastslås at DSFS og bladet SÅR nu er etablerede funktioner inden for det danske sundhedssystem. Der sker for tiden mange nye tiltag og ændringer inden for sårområdet, hvilket kan betyde at vi får nye initiativer og baggrunde for arbejdet såvel i klinikken som rent organisatorisk. DSFS og bladet SÅR synes derfor i fremtiden at ville få endnu større indflydelse og betydning.